Tekster om
Karmels spiritualitet
Hans Guddommelige Nærvær.
Man kan så at sige indånde det overalt.
Jeg glemmer til stadighed,
at jeg er på jorden.
.
Karmel er himlen.
.
(Skt. Teresa de los Andes)
Carmelite – an experience of desert
The journey of transformation usually lasts a long time because the purification and change that is wrought in the human being is so profound. This is not just a change of idea or opinion; it is a complete transformation of how we relate to the world around us, to other people and to God. There is a saying about walking a mile in someone else’s shoes before we can understand another person.
KARMELS REGEL
Karmel’s regel er et kort dokument, der kan passe på 3eller 4 A4-sider. Teksten, der blev brugt i klostrene, findes i pavens tekst “Quae honorem” fra 1247. Den præsenteres som “den oprindelige regel, givet af St. Albert og korrigeret, ændret og bekræftet af pave Innocens IV.” Det er ikke identisk med den ældste form, for ved flytningen til Europa blev det nødvendigt at tilpasse den til de nye forhold. Men det er i det væsentlige uændret.
Maria i Karmel
At leve i Maria er at vove uforbeholdent at stole på hendes moderlige, formende kraft. Hun elsker at arbejde i det skjulte, at udnytte nattens stilhed og fred. Derfor er det af stor betydning om aftenen, inden vi falder i søvn, at overgive os selv og vort liv i hendes hænder. Der ligger stor visdom i den gamle katolske skik med at bede rosenkransen, mens man venter på at falde i søvn. Når vi sover, gør vi ingen modstand.
Indre bøn og kontemplation
Alt hvad vi gør i Karmel har på en eller anden måde den indre bøn til formål. Det er bønnen, som giver alt andet dets mening. Hele klosterobservansen står i bønnens tjeneste. Den er en forberedelse til bønnen eller skaber en atmosfære som fremmer bønnen.
KLAUSUREN
Fremfor alt er klausuren et sted, hvor vi og Jesus, din Brudgom, kan færdes uforstyrret, i glæde over hinandens selskab.”Den som ikke har oplevet det kan ikke ane, hvilken lykke vi føler ved disse stiftelser, når vi endelig befinder os indenfor klausuren, hvor ingen af verdens mennesker kan komme ind, for hvor meget vi end elsker dem, er vores kærlighed ikke så stor, at vi ville undlade at føle den store vederkvægelse det er at få lov at leve i ensomhed.
Som en ren og udelt bønnens flamme
Karmeliterordenen kaldes for ”spansk ild i en østerlandsk lampe”. Hvem der gav den denne betegnelse, eller hvor eller hvornår, ved jeg ikke. Men jeg finder udtrykket tiltalende; det skaber atmosfære og virker inspirerende.
En østerlandsk lampe – for karmeliterordenen stammer fra bjerget Karmel, som ligger i Israel. Dér møder vi eneboerne, som har viet deres liv til Vor Frue af Karmel. Utrætteligt våger de og beder, mediterer på Guds ord og arbejder i stilhed, omgivet af Karmels skønhed. Den spanske ild er antændt af Teresa af Avila og Johannes af Korset…
Jeg har fundet himlen på jorden,
siden himlen er Gud, og Gud er i min sjæl.
Min mission i himlen bliver at tiltrække sjæle, hjælpe dem med at gå ud af dem selv, for at holde fast ved Gud,
med en spontan, kærlighedsfyldt handling og at beholde dem indeni den store, indre stilhed,
som gør Gud i stand til at sætte sit præg på dem,
at forvandle dem til sig selv.
(Skt. Elisabeth af Treenigheden)