Tekster om
Karmels spiritualitet
Hans Guddommelige Nærvær.
Man kan så at sige indånde det overalt.
Jeg glemmer til stadighed,
at jeg er på jorden.
.
Karmel er himlen.
.
(Skt. Teresa de los Andes)
Helbredelse ved bøn – en kristen holisme
I den åndelige fornyelse som i de sidste årtier har bredt sig ud over hele verden, oplever man hvad der var normalt i Oldkirken: Mennesker taler i nye tunger, de lægger hænderne på syge, og disse bliver raske.
Det burde være normalt at disse gaver virker i en menighed. Det er dér, de hører hjemme. Så lad os bede for vore syge, i tro på at Jesus helbreder i dag som dengang. Men uden at falde i den grøft at vi tror at alle bliver helbredt. Bøn om helbredelse vil altid føre os ind i et mysterium. Vi skal være lydige, lægge hænderne på syge og bede, men Jesus er den som helbreder …
Sjælen – Hvad er den?
Til tider skelner man mellem sjæl og ånd. Det gør Paulus, når han beder Gud at “bevare jeres ånd og sjæl og legeme helt og holdent og uden dadel ved vor Herre Jesu Kristi komme!”
Kirken lærer, at dette ikke indfører nogen todeling i sjælen. “Ånd” betyder, at mennesket fra sin skabelse er rettet mod sit overnaturlige mål, og at dets sjæl, takket være nåden, kan ophøjes til samfund med Gud. Kirkens åndelige tradition lægger også vægt på “hjertet”, som i bibelsk forstand betyder “sjælens dyb”, hvor personen beslutter sig for eller imod Gud.
Pave Frans’ fastebudskab 2022
Hvert år under fastetiden bliver vi mindet om, at det gode, ligesom også kærlighed, retfærdighed og solidaritet, opnås ikke en gang for alle; de skal vindes hver dag. Lad os derfor bede Gud om at give os landmandens tålmodighed og udholdenheden til at gøre det gode, skridt for skridt. Falder vi, så lad os række hænderne ud mod Faderen, der altid rejser os op igen. Farer vi vild, når vi vildledes af den ondes tillokkelser, så lad os uden tøven vende tilbage til Gud, der er rig på tilgivelse.
Med en faders hjerte
Når fædre nægter at leve gennem deres børn, vil nye og uventede udsigter åbne sig. Hvert barn bærer et unikt mysterium i sig, der kun kan komme frem i lyset ved hjælp af fædre, der respekterer deres børns frihed. En far som indser, at han mest er far og opdrager når han når til det punkt, hvor han bliver ”ubrugelig”, når han ser sine børn blive uafhængige, når de kan gå livets veje selv.
At skelne mellem ånderne
Hvor meget du end lægger vægt på at være ærlig og lytte frem til det allerdybeste i dig, hvor du er forenet med Ham, er det ikke sikkert, at du når derind. Du kan tage fejl og tro, at du er kommet til dit centrum, mens du i virkeligheden befinder dig på et mere perifert plan. Du kan ikke engang være absolut sikker på, om du er helt ærlig i din søgen efter Guds vilje. Dybdepsykologien og måske din egen erfaring har lært dig, at mennesket er en mester i at bedrage sig selv.
Helligånden og Hans hellige paradokser
Når vi nærmer os Helligånden, har Han allerede nærmet sig os. Vi glemmer ofte at vi ikke kan tænke en god tanke eller gøre noget godt hvis ikke Helligånden inspirerede os til det. Alt, hvad der er godt, sandt og ægte kommer i sidste ende fra Helligånden, uanset hvem der siger eller gør det. Lige siden skabelsens spæde start, hvor Guds Ånd svævede over vandene (1 Mos 1,2), har Ånden været virksom og udgydt over alt i hele skaberværket. Han virker uafbrudt i det skjulte for at vække os mennesker til nyt, åndeligt liv.
Jeg har fundet himlen på jorden,
siden himlen er Gud, og Gud er i min sjæl.
Min mission i himlen bliver at tiltrække sjæle, hjælpe dem med at gå ud af dem selv, for at holde fast ved Gud,
med en spontan, kærlighedsfyldt handling og at beholde dem indeni den store, indre stilhed,
som gør Gud i stand til at sætte sit præg på dem,
at forvandle dem til sig selv.
(Skt. Elisabeth af Treenigheden)