af Skt. Josefs Karmel
“En karmeliterindes missionsiver bør omfatte hele verden”, skriver den Lille Therese i sine selvbiografiske skrifter. Selv havde hun to præster i missionen, som hun fik til opgave at bede særligt for. Men hun håbede, at med Guds nådes hjælp kunne hendes bøn være til gavn for mere end to missionærer. Hvorledes var dette muligt for en nonne, der levede sit klosterliv uden nogensinde at komme udenfor murene af Karmelklostret i Lisieux?
“Det er gennem bøn og offer, at man kan hjælpe missionærerne”, forklarer Therese. Kirken har bekræftet Thereses intuition ved at udråbe hende som 1) Missionens værnehelgen eller 2) en af Missionens værnehelgener.
Mission i Karmel
I vores Konstitutioner siges, at: “Alle i Karmel skal bestræbe sig på at fremme en missionsånd, som skal besjæle deres kontemplative liv. De skal især bede for dem, som udbreder evangeliet, … for evangeliseringen af folkeslagene, for at alle må være åbne for Kristi budskab”.
Kirkeklokkernes mission: Når vores klokker ringer til messe og de daglige tidebønner, missionerer vi for omgivelserne: Klokkerne siger “Kristus er opstanden! Kristus er opstanden” (Thomas Merton).
Hverdagslivets gensidige mission: Gennem vores væremåde og gode eksempel, kan vi være “missionærer” for hinanden. Enhver af os har sin egen særlige mission i og for fællesskabet. I koret, under tidebønnerne forkynder vi Guds-ordet for hinanden og for dem, der er til stede i kirken.
Skønhedens mission: Nutidsmennesket er ganske træt af en mængde ord, også fromme ord. Men gennem ordløs skønhed kan missionsbudskab ofte nemmere trænge ind i hjertet.
I klostret maler nogle søstre ikoner. Ortodoksien kalder ikoner for “åbne vinduer mod himlen”. Smuk kunst kan være en missionær, der hjælper mennesker til at se en afglans av Guds mysteriums skønhed.
Klosterdragtens mission: Når vi forlader klausuren for et eller andet nødvendigt ærinde, missionerer vi gennem vores klosterdragt. Dragten taler om, at vi er viede til Gud. At der findes en alternativ måde at leve på. Ofte bidrager klosterdragten til, at folk tager kontakt og tør stille spørgsmål.
Smilets mission: At gå rundt på gaderne og synge vækkelses-sange er ikke vores stil. Men at vidne om at Gud er uendelig glæde, kan man gøre med et enkelt smil.
Tilbedelse for mission: Hvert år i oktober, på Missions-søndagen, har vi tilbedelse i løbet af dagen. “O Jesus… jeg ville rejse jorden rundt, prædike dit navn og plante dit sejrrige kors på vantro jord, men… jeg ville ikke være tilfreds med en enkelt mission, jeg ville på samme tid forkynde Evangeliet i alle fem verdensdele og helt ud på de fjerneste øer”, skriver Therese og fortsætter: “Jeg ville være missionær, ikke kun i nogle år, men jeg ville have været det lige fra verdens skabelse og helt til tidernes ende…”.
Mennesket, missionær sendt til hele skabningen: “Prædik evangeliet for hele skabningen”, siger Jesus i Markus 16, 15. Ofte fokuserer man ensidigt på mission til folkeslagene og glemmer, at også resten af skabningen er inddraget i Kristi Påskemysterium.
Pave Frans skrev i sit fastebudskab 2019: “Ved på konkret vis at bringe Kristi sejr over synd og død ind i vort liv, bliver vi også i stand til at udstråle dens forvandlende kraft til al skabning”. Vi behøver ikke, som den hellige Frans, bogstaveligt gå ud og prædike for fugle og birketræer, men hvis vi i vores måde at omgås med hele Guds skabning åbenbarer, at vi er Guds børn, “kan skabelsen selv fejre Påske og åbne sig mod den nye himmel og den nye jord”, siger pave Frans.
Skabningen, missionær sendt til mennesket: Alt i Guds univers er udsendt til mennesket med et budskab om hans vished, skønhed, ømhed og omsorg. “Himlen fortæller om Guds herlighed (s 19), hver ny dag kommer som en missionær og forkynder noget vigtigt for os. Er vi rede til at opfange denne undervisning? Kan vi være tavse og stille nok for at komme ind på bølgelængden for disse ordløse budskaber fra Gud?…
Vi kan ikke selv missionere, hvis vi ikke selv først er blevet missioneret. Og ikke at forglemme, at Gud selv er den første og største Missionær, og al missions kilde.