Karmels historie
Den salige Jomfru Maria
af Bjerget Karmels Orden
Karmel – et bjerg i Israel, syd for Haifa, 545 m højt og grønt året rundt.
Karmel betyder ”Guds have”.
Karmel – en kontemplativ orden indenfor Den katolske kirke.
De uskoede nonner af Den salige Jomfru Maria
af Bjerget Karmels Orden
tilhører en ordensfamilie, der er udrustet med sin egen karisma
for at opfylde en særlig sendelse i Kristi Mystiske Legeme.
Ordens oprindelse, dens titel samt dens ældste åndelige traditioner viser tydeligt det karmelitiske kalds marianske og bibelske karakter.
Ved at udvælge Den salige Jomfru Maria som Moder
og værnehelgen, stiller Ordenen sig selv under hendes beskyttelse
og tager hendes livs mysterium
og hendes forening med Kristus
som forbillede for sit gudviede liv.
I betragtningen af de ærværdige gamle fædre,
i særdeleshed profeten Elias,
som Ordenen betragter som sin inspirationskilde,
bliver den mere bevidst om sit kontemplative kald.
Det indebærer at vi opmærksomt lytter til Guds ord,
og i stor ensomhed og fuldstændig frigjorthed fra verden
søger efter den største skat,
hans riges dyrebare perle.
(Konstitutionerne nr. 1,2)
De første karmelitter
Under den første kristne tid begynte eremitter at bo på Karmel bjerget, og her byggede Karmelit-ordenen sit moder-kloster ”Stella Maris”.
Under korstoget (1096-1291) kom mange pilgrimme til Palæstina fra kristne lande i Europa. De ville besøge hellige steder, og nogle af dem ønskede at slå sig ned som munke eller eremitter der, hvor Jesus havde boet.
Nogle af krigerne sluttede sig til pilgrimme, og snart var der kristne grupper eller eremitter spredt rundt, især i ørken- og bjergområder.
Dette er baggrunden for de første Karmeliterbrødre.
Fotoalbum
